Content Markedsføring: Sådan kommer du godt fra start

+ GRATIS Content Kalender

Over Månens essentielle guide til dig, der starter helt fra bunden og ikke har tid til at researche, prøve, fejle og prøve igen

Hvad er content markering?

Content marketing er en strategi, hvor virksomheder skaber værdifuldt indhold for at tiltrække og opbygge tillid hos deres målgruppe - uden at sælge direkte.

Overskrift

Forestil dig Frankrig i begyndelsen af 1900-tallet. Biler er en sjældenhed, vejene er dårlige, og bilejere er stadig en ny slags forbrugere. To brødre, Édouard og André Michelin, sidder med et problem: De producerer nogle af verdens bedste dæk, men det ved bilejerne ikke.

De kunne indrykke en annonce i et reklameblad eller stille et skilt foran facaden på deres butik, men de vælger en helt anden vej. De udgiver en rejseguide – Michelinguiden. En bog fyldt med information om hoteller, restauranter og seværdigheder, der inspirerer bilejere til at tage på eventyr.

Michelinguiden er et tidligt eksempel på indholdsbaseret markedsføring – en strategi, der ikke handler om at sælge direkte, men om at skabe værdi for kunderne.

Med content marketing viser du dine kunder, at du forstår dem, ser deres behov og giver dem noget, de kan bruge.

Det skaber troværdighed og tillid og bygger et menneskeligt bånd mellem dine kunder og din virksomhed .

Du kan skabe indholdsbaseret markedsføring på mange forskellige platforme og i mange forskellige formater.

Så, hvordan finder du så ud af hvor du skal starte?

1. Hvor er din målgruppe?

  • Kend din målgruppe: Find ud af, hvor din målgruppe er mest aktiv. Hvis du henvender dig til unge, er TikTok eller Instagram gode valg. Hvis du arbejder med B2B-markedsføring, kan LinkedIn være en mere effektiv platform.

  • Gevinst: Ved at være til stede på de rigtige platforme øger du chancerne for at nå de rigtige mennesker og opbygge relationer.

2. Hvad er din styrke?

  • Hvad er du god til?: Hvis du er komfortabel med at tale foran kameraet, kan YouTube og Instagram Reels være gode muligheder. Hvis du hellere vil skrive, kan blogs, nyhedsbreve og LinkedIn-opslag være mere naturlige platforme for dig.

  • Gevinst: Ved at spille på dine styrker bliver det lettere at skabe indhold regelmæssigt og holde kvaliteten høj.

3. Hvilken slags indhold vil du dele?

  • Formatets formål: Overvej, hvad dit indhold skal opnå. Skal det underholde, informere eller skabe dialog? Platforme som YouTube og podcasts er gode til dybdegående indhold, mens Instagram og TikTok er gode til kort og visuelt engagerende indhold.

  • Gevinst: Du får større succes, når du vælger platforme, der matcher dit indholdsformat.

4. Hvor meget tid og ressourcer har du?

  • Effektivitet og tid: Tænk over, hvor lang tid det tager at producere indhold til hver platform. Et blogindlæg eller Facebook-opslag kan være hurtigt at lave, mens YouTube-videoer og podcasts kræver mere tid til produktion og redigering.

  • Gevinst: Ved at vælge platforme, der passer til din tidsramme, kan du være konsekvent uden at blive overvældet.

• email

• blogindlæg

• sociale medier

• artikler

• e-bøger

• infografikker

• podcasts

• guides

• tjeklister

• webinarer

• kundeanmeldelser

• email • blogindlæg • sociale medier • artikler • e-bøger • infografikker • podcasts • guides • tjeklister • webinarer • kundeanmeldelser

1. Hvad skal du dele?

Regel nummer 1: Sørg for at det indhold, du deler, skaber en reel forandring for dine kunder.

Læs hvordan her.

Her er de tre ting du skal fokusere på

2. Hvordan skal du dele det?

Undgå stress ved at have en plan, så du altid ved, hvad der skal deles hvor og hvornår – uden at skulle finde på det i sidste øjeblik.

Læs hvordan her.

3. Hvordan skal du tjene penge?

Selvfølgelig vil du gerne have, at alt det indhold, du laver, på et tidspunkt skal føre til salg. Derfor er det vigtigt at have klare mål med hvert indlæg. Gør det nemt for dine kunder at tage næste skridt, hvad enten det er at købe eller tilmelde sig din emailliste, hvilket kan booste dit salg over tid.

Læs hvordan her

Start med at tænke sociale medier som en virksomhed - ikke privatperson

Som privatperson er du måske vant til at dele stort og småt fra dit liv. Din skiferie med ungerne, din morgenmad, din obsession af Bridgerton (Men, helt seriøst: Se den).

Når du tænker som en virksomhedsejer, betyder det, at du først og fremmest laver indhold med værdi. Det betyder at du forstår dit målgruppe, hvilket problem dit produkt eller din service løser for dem, og hvilke drømme dit produkt kan gøre mulige for dem.

Det betyder at dit indhold er målrettet og har fokus.

Læg en bæredygtig plan: De tre grundsten

Din markedsføring skal arbejde for dig, give dig luft i økonomien og i din hverdag. At lægge en bæredygtig plan betyder at sætte realistiske mål, både for hvad du vil opnå, og hvad du selv kan håndtere. Husk, at du er et menneske med behov for 8 timers søvn, grineflip og øjenkontakt med andre mennesker - Markedsføring skal støtte dig, ikke stresse dig.

Din plan skal indeholde:

  • Hvad du skal dele: Definér det indhold, der giver værdi for din målgruppe og understøtter din virksomheds mål.

  • Hvornår du skal dele: Planlæg frekvens og timing, så det passer med både dit eget overskud og hvornår din målgruppe er mest aktiv.

  • Hvor du skal dele: Vælg de platforme, hvor din målgruppe er mest engageret, og hvor dit indhold får størst effekt.

Hvad skal du dele: Skab et univers som dit publikum elsker

Som virksomhedsejer ved du allerede, hvad dit produkt handler om – måske menstruation, vin eller hunde. Det overordnede emne er klart, men udfordringen ligger i at folde det ud i underkategorier, der engagerer dit publikum og skaber værdi.

For eksempel kan menstruation også handle om bæredygtige produkter, træning under menstruation eller hormonelle forandringer. For naturvin kan du tale om biodynamisk vinavl, forskellen mellem naturlig og konventionel vin eller smagningsteknikker for nybegyndere. For hundetræning kan du dække emner som positiv forstærkning, hundens mentale sundhed eller tips til at håndtere problemadfærd som gøen eller separationsangst.

Ved at skabe et univers af viden omkring dit produkt, giver du dit publikum en dybere forbindelse til dit brand, opbygger tillid og skaber en verden, de elsker at være en del af.

Bevidsthedsfasen (Awareness):

  • Formål: I denne fase er kunderne opmærksomme på, at de har et problem eller behov, men de kender måske ikke til dit produkt eller din service endnu. Her handler det om at tiltrække opmærksomhed og skabe interesse.

  • Content Pillars: Indholdet skal være bredt og uddannende, der introducerer emner relateret til din branche uden direkte at sælge dit produkt.

Overvejelsesfasen (Consideration):

  • Formål: I denne fase overvejer kunderne løsninger på deres problem, og de er begyndt at undersøge forskellige muligheder. Her handler det om at positionere dit produkt som en af løsningerne, der kan opfylde deres behov.

  • Content Pillars: Indholdet skal være dybere og mere detaljeret, hvor du går ind i, hvordan dit produkt eller din service kan løse specifikke problemer.